Rasweb - .net og database udvikling
 
 
 

Webservices

I dagens it verden kan virksomheder af alle typer drage fordel af, at lægge en del af sin forretningslogik etc. ud, så eksterne brugere, det være sig kunder eller samarbejdspartnere, kan interagere mere målrettet ind i virksomhedens forretningsmæssige ydelser, samt interne it systemer. Kundedata, produktdata og lign.

Dette sker ved at man lægger en webservice ovenpå sin eksisterende applikation og derved kan eksterne it systemer kommunikere data til/fra din applikation. Dette kaldes i daglig tale for Service Orienteret Arkitektur (SOA)

Dette scenarie er mangeartet, men man kan tænke sig at forskellige ydelser/services bliver leveret mere end ét sted fra, så man interagerer med forskellige leverandører (benytter deres webservices), men samlet set har man et helt produkt og/eller ydelse.
Dette bliver i dag brugt meget indenfor eks. regnskabsmæssige ydelser, offentlig administration, "On-demand"-løsninger hvor man her og nu får adgang til en virksomheds ydelser eller interne informationer.

Et eksempel kunne være, at en virksomhed med en webshop ønsker at kreditvurdere en ny kunde. Kunden taster sine informationer ind og din applikation kalder en webservice hos en leverandør af kreditvurdering. Herefter skal der muligvis gennemføres en online betaling og her kaldes en leverandør af en betalingsgateway, som stilles til rådighed via en webservice.

En vigtig pointe her er, at alle input/output informationer sker i XML-formatet, som i dag er et internationalt anerkendt format, som muliggør, at alle it systemer kan kommunikere på tværs af platforme og it systemer. Det er en nødvendighed for, at vi alle kan "tale" sammen.

Rasweb har stærke kompetencer indenfor begrebet SOA og har deltaget i flere større projekter hvor leverandører af ydelser er spredt over hele norden.

Se Microsoft`s egen demo af webservices her

Kontakt os, så vi kan komme med et løsningsforslag til din programmeringsopgave.